PIMP MY DISH • KYLLING ONEPOT MED GULERØDDER, SPINAT, TOMATER OG OLIVEN FRA AARSTIDERNES LOWCARB KASSE

ImageHandler.ashx

Siden januar har jeg hjulpet Aarstiderne med deres Lowcarb måltidskasse.

Min opgave er at være “ernærings-hjernen” i projektet, så jeg har hjulpet med at definere indholdet i kassen (450-600 gr grøntsager pr person pr måltid, 200-300 gr kød, fisk, æg eller fjerkræ pr person pr måltid, lidt g0dt fedt, masser af krydderier og nogle gange frisk frugt…just in case you are curious).

Thomas Hess Nielsen fra Aarstiderne er kokken og laver selve opskrifterne.

Screen Shot 2014-05-06 at 10.52.34

LÆS MERE OM OG BESTIL AARSTIDERNES LOWCARB KASSE

OPSKRIFTEN DER SKAL PIMPES: KYLLING ONEPOT MED GULERØDDER, SPINAT, TOMATER OG OLIVEN

DET SKAL DU BRUGE:

  • 150 gr bacon
  • ca. 450 g kyllingelår
  • havsalt og sort peber
  • ekstra jomfruolivenolie eller smør…selvfølgelig øko
  • 1 citron
  • 100 g spinat
  • 100 g tomater
  • 1 bundt gulerødder
  • 1-2 peberfrugt
  • ½ bakke karse
  • ½ glas grønne oliven uden sten

SÅ NEMT ER DET

  1. Skyl alle grøntsagerne.
  2. Skær bacon i tern og del kyllingekødet i store stykker. Krydr med havsalt og sort peber.
  3. Brun kyllingestykkerne sammen med bacon i en anelse smør eller olivenolie i en tykbundet, flad gryde.
  4. Tilsæt gulerødder skåret på langs, skallen af citronen og 3 dl vand, og læg låg på gryden. Lad kylling og gulerødder simre i 10 minutter til kyllingen er gennemtilberedt og saucen har en god konsistens.
  5. Vend spinat og peberfrugt i store strimler og tomater i tern i gryden og tilsmag med citronsaft, havsalt og sort peber.
  6. Servér kyllingegryden med karse, oliven og evt. lidt ekstra citron.

PIMPING IT!

  • Gulerødder kan erstattes med søde kartofler skåret i meget tynde stave. Eller med  persillerod skåret i grove stykker.
  • Citronen kan erstattes med lime. Og et virkeligt fræk trick, er at skære hele limen i papirtynde skiver og komme med i gryden fra start. Ja, skiver med skræl og hele molevitten. Når de er skåret fint nok, så kan man sagtens spise det hele fra citrusfrugter.
  • Prøv at smide ½ stang vanilje der er flækket på langs med i gryden og noget chili. Det skal med helt fra start.
  • Kom finthakket citrongræs, hvidløg, et par dråber fishsauce og ingefær med i gryden helt fra start for at få en Thai-smag.
  • Bacon kan erstattes med Pancetta
  • Kom et skvæt kokosmælk i…eller lidt double cream
  • Prøv at komme et par kviste frisk middelhavskrydderier med (rosmarin, timian, salvie eller oregano)

YOUR TURN!

Hvad kunne du finde på at gøre med ovenstående opskrift?

LÆS MERE OM OG BESTIL AARSTIDERNES LOWCARB KASSE

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PIMP MY DISH • CHOKOLADE-ORANGE MÜESLI FRA "HERREREVOLUTION: SÅDAN FÅR DU STYRKE, POTENS OG POWER"