MOTION OG STRESS

TOPLEDERKUREN™ • 3 MÅNEDER, 1 GENTEST, INDIVIDUEL TILPASNING OG PERFEKTE KOLESTEROLTAL!

Det er fantastisk hvor meget personlig målrettet kost og motion kan gøre. Især når dem man arbejder med, de er motiverede og har ressourcerne til at rykke både fysisk og mentalt.

En af mine klienter på en Toplederkur™ havde mildest talt “ikke-imponerende” kolesteroltal, da vi undersøgte ham sidste år.

Alle på en Toplederkur™ får lavet en LipoScan kolesterolprofil, der er noget mere omfattende og detaljeret, end hvad du får lavet hos egen læge.

Her er tallene fra slutningen af 2012.

ToplederkurCaseIndledendeKolesterolTal

ToplederkurCaseIndledendeKolesterolTalOpsummering

 

ToplederkurCaseIndledendeOXLDLKolesterolTalOpsummering

Ikke særlig godt…for at være diplomatisk.

  • Forhøjet total-kolesterol
  • Forhøjet LDL-kolesterol
  • Men meget værre forhøjede mængder små tætte atherogene LDL-partikler, som der er dem man skal være bekymret for. LDL-kolesterol siger ikke altid nok, da der er undergrupper, hvor nogle er atherogene (altså kan forårsage åreforkalkning) og andre er ikke-patogene (altså ikke umiddelbart er i stand til at indgå i åreforkalkningsprocessen)
  • Og der var også forhøjede mængder ikke-patogene LDL-partikler
  • Og forhøjet VLDL-kolesterol som der også er en risikofaktor for åreforkalkning

For at øge spot til skade, så var hans små tætte LDL-partikler af den allerværste slags, da de var iltede (tænk brankede…lidt á la branket smør).
ToplederkurCaseIndledendeOXLDLKolesterolTal

 

Mængden af iltet LDL var ikke bare lidt høj, men mere end dobbelt så høj som den maksimale øvre grænse!

HAN VAR EGENTLIG SUND…ELLER HVAD?

Hvordan kunne det se så slemt ud?

For vedkommende var ikke ryger, han motionerede regelmæssigt, han spiste ret sundt og var ikke svært overvægtig (selvom han selv mente at han godt kunne tabe et par kg).

OK, han drak nok lidt mere end 1 glas rødvin, da ham og konen delte en flaske flere gange om ugen.

Men studierne på Middelhavskost viser jo, at rødvin er godt for kolesteroltallet og kredsløbet…

GENERNE FORKLAREDE DET

Både for at få en forklaring og for at kunne optimere behandlingen, lavede vi en genanalyse, hvor de gener der har en indflydelse på LDL-kolesterol blev undersøgt.

Jeg er kommet dertil, hvor jeg altid vil undersøge genetikken, inden jeg sætter gang i en behandling af forhøjet kolesterol.

For den eneste sandhed der er om kost, ernæring og kolesteroltal samt åreforkalkning er: ONE SIZE FITS NO ONE PERFECTLY!

Standard-rådet om at spise mindre fedt og kolesterol og især at mindske mængden af mættet fedt ved helt ukritisk at erstatte det med planteolier, er ikke godt nok.

Det virker for nogle, men langt fra alle. Og faktisk virker det lige modsat for andre.

Untitled 8

Min topleder havde en variation i genet kaldet APOE, hvor han havde en kopi af variationen APOE3 og en kopi af variationen APOE4.

APOE4 er noget møg!

Den giver nemlig tendens til forhøjet total-kolesterol, forhøjet LDL-kolesterol og større mængder af små, tætte atherogene LDL-partikler. Og derudover en tendens til at LDL-kolester let bliver iltet.

Og når det kommer til responsen på kost, så dur standardrådene slet ikke, hvis man har APOE4.

For moderate mængder alkohol vil ikke øge HDL-kolesterol og sænke total- og LDL-kolesterol, hvis man har APOE4.

Effekten vil oftere være den modsatte, med øget LDL-kolesterol, lavere HDL-kolesterol og mere iltning af LDL-kolesterol.

Så farvel vin fra Middelhavskosten…altså ikke for alle, men i dette tilfælde.

FEDT, ALKOHOL OG APOE4

Fedt, alkohol og APOE4 er en kedelig kombination.

Normalt vil alkohol i små mængder hjælpe på kolesteroltallene. Men personer med APOE4 reagerer oftest anderledes. For dem giver selv små mængder alkohol:

  • Lavere HDL-kolesterol
  • Højere total-kolesterol
  • Højere LDL-kolesterol
  • Flere små tætte LDL-partikler
  • Mere iltet LDL-kolesterol

Og de skal også være ret opmærksomme på fedtet, da det har en indvirkning på kolesteroltallet og åreforkalkningsprocessen…and it ain’t what you think!

Hvad siger man normalt om fedt og kolesteroltal?

  • Meget mættet fedt giver et højt total- og LDL-kolesterol og forårsager derfor åreforkalkning
  • Monoumættet fedt er godt, for det øger mængden af HDL-kolesterol og sænker total- og LDL-kolesterol
  • Flerumættede fedtsyrer uanset typen er gode, da de sænker total- og LDL-kolesterol
  • Jo mere prædannet kolesterol du spiser, desto højere kolesteroltal

Men det holder ikke helt, hvis man har genvariationen APOE4:

  • Monoumættet fedt har i bedste fald ingen effekt; i værste fald sænker det HDL-kolesterol og øger mængden af iltet LDL-kolesterol. Så Middelhavskost med masser af olivenolie (eller masser af rapsolie i en dansk kost), er enten uvirksom eller decideret skadelig
  • Flerumættet fedt i den form vi oftest får det – billige vegetabilske olier og margariner der primært består af omega-6 fedtsyrer – er en decideret dum ide. Så snart det udgør mere end 4% af kalorier, så giver det øget LDL-kolesterol og forhøjet iltet LDL-kolesterol (desuden er det velkendt, at store mængder flerumættet fedt kan sænke HDL-kolesteroltallet med mindre det kun er omega-3 fedtsyrer).
  • Omega-3 fedtsyrer er ret vigtige, da de kan være med til at holde HDL-kolesterolet stabilt, sænker LDL-kolesterol og mængden af iltet LDL-kolesterol
  • Mættet fedt er et tveægget sværd. Det kan øge mængden af alle typer kolesterol (total-kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol). Øgningerne i LDL- og total-kolesterol er måske ikke så heldige. Til gengæld, så kan det have en indirekte beskyttende effekt på små tætte LDL-partikler. Et af problemerne med små tætte LDL-partikler er, at de let ilter, da de er dårligere “beskyttede”. Mættet fedt er mere stabilt end flerumættede omega-6 rige vegetabilske olier og monoumættet fedt. Derfor kan mættet fedt gøre at små tætte LDL-partikler ikke ilter i så høj grad.
  • Desuden skal der godt styr på blodsukkeret. “Blodsukkeroverbelastning” giver også tit “grimme” kolesteroltal hos personer med APOE4

“KUREN”

På trods af ikke særligt pæne kolesteroltal og APOE4, så fik vi alt under kontrol på 3 måneder.

Hvad gjorde vi så?

  • Rødvinen blev reduceret til et par virkelig vigtige glas i løbet af en måned
  • Løbetræning hver 2. dag og tysk volumentræning med sæt á 10 armbøjninger + 10 lunges + 10 mavebøjninger + 10 air squats + 10 rygbøjninger de andre dage
  • En stor portion grøntsagsjuice hver eneste dag
  • Masser af grøntsager til alle måltider med fokus på de lav-glykemiske af dem, kun 2 portioner/stk frugt eller bær dagligt
  • Tilskud af levertran som en kilde til omega-3 fedtsyrer og derudover en fedtfattig kost…uden at være pedantisk eller gå glip af smag. Primært opnået ved at skære ned på mængden af tilsat fedt i kosten, men stadigvæk at inkludere lidt nødder og en smule dressing/dip til hvert måltid
  • Farvel til alle raffinerede kulhydrater og en markant reduktion i ellers “gode” fuldkornsprodukter, for at sænke blodsukkerbelastningen markant
  • Kosttilskud der dækkede de næringsstofmangler vi havde målt på urin- og blodprøver, bl.a. en kraftig multivitamin/mineral, ekstra selen, ekstra zink, ekstra magnesium, ekstra D-vitamin, mælkesyrebakterier, L-glutathion, aminosyrer han manglede og L-carnitin
  • Høje doser af vitamin B3 der kan hjælpe på kolesteroltallene. (NB: Der skal måles leverenzymer og blodsukkeret skal checkes, da nogle får forhøjede levertal og en ændret omsætning af kulhydrater når man giver høje nok doser vitamin B3 til at det kan påvirke kolesteroltallet. Derfor er det ikke et produkt for alle og skal kun bruges under supervision og løbende test af leverenzymer og blodsukker.)
  • Mere søvn tidligere på natten.
  • Mindre kaffe og mere vand samt grøn the

PERFEKTE KOLESTEROLTAL

OptimaleKolesterolTalForår2013

 

Efter 3 måneders kost-, ernæring- og livsstilsintervention var alle kolesteroltallene helt normale…og så havde han smidt 5 kg fedt uden overhovedet at kæmpe for det.

OptimaleKolesterolTalForår2013OpsummeringOg iltet LDL-kolesterol var faldet. Før lå det ca. på det dobbelte af den øvre grænse, men nu er det lige før det er lavere end den bundgrænse, man opererer med.

Total success og en ære at få lov til at være med til.

TOPLEDERKUREN™

I tidsrummet mellem jeg begyndte at skrive denne blogpost for 3 dage siden og nu, har yderligere 2 high performers booket Toplederkuren™.

Hvornår skal jeg have æren af at hjælpe dig til at få meget, meget mere energi og optimere dit helbred både nu og på lang sigt?

HØR MERE OM TOPLEDERKUREN™

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

1 kommentar

  • Mette Schultze

    Det lyder fantastisk. Din egen helbredelse af din tarmsygdom, har også
    imponeret mig meget. Jeg tror på dine teorier ( var med på dit kursus 5 marts – astma allergi ), lever nogenlunde efter teorierne, men har stadig meget eksem. jeg har haft eksem siden spæd, og altid prøvet at få lægerne til at tro på at kosten var vigtig. De vil bare ikke lytte. Har snart væet indlagt i årevis, med steroidcreme behandling, som har resulteret i Addison sygdom, Caput Necrose ( og fået to nye hofter) og Osteoporose. Samtidig har jeg fået konstateret KOL og har kun en kapasitet på 34% tilbage, selvom jeg aldrig har røget. Jeg har sidst været i Imurel behandling et halvt år, uden effekt på eksemen, men fik til gengæld et immunsystem collaps under en ferie i sydfrankrig. Nu er jeg inviteret til et forskningsprojekt i morgen af professor Tove Agner og et lille forskerhold på Bispebjerg Dermatologiske, for at høre min mening om behandlingen med Imurel. Jeg vil plædere endnu en gang for kosten og kosttilskud. Vi fo se hvad der sker. Men jeg var meget glad og inspireret af dit kursus, og anbefaler dig, for selv om jeg stadig har mine sygdomme,og har været i kontakt med mange dermatologer,
    synes jeg efter et langt liv ( jeg er 65 år ) at du er den der har mest forstand.
    Undskyld min lange kommentar om noget helt andet.

    De bedste hilsner Mette Schultze

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOTION OG STRESS