I lørdags afholdt jeg et seminar om DNA-profilerne, jeg har anvendt i min praksis i de sidste 9 måne
Se næste indlæg >
MOTION OG STRESS
Umahro
I januar skrev Majken Matzau og jeg kronikken “Motion er en katastrofe for stress-sygemeldte” i Berlingske Tidende.
Det gav ellers noget omtale.
Motion er godt for stort set alt, både forebyggende og som behandling.
Men undtagelsen er stress-kollaps. Altså når man har været under stress i så lang tid, at krop og sind kollapser.
D. 21. marts afholdt vi så vores første workshop om emnet kaldet “Optimer motion og stress”.
Workshoppen var en success…og vi lærte også selv noget undervejs.
En af deltagerne pointerede, at man skal differentiere mellem bevægelse og motion.
Bevægelse vil altid være godt, også ved stress-kollaps, hvorimod struktureret motion hurtigt bliver for meget at overskue og for hårdt rent fysiologisk.
Det harmonerer også meget godt med vores budskab, om at man skal vente med motionen, når der altså er tale om et stress-kollaps.
HVAD ER PROBLEMET MED HÅRD TRÆNING VED STRESS-KOLLAPS?
For at få din krop op i tempo til hård træning, hvad skal der så ske?
- Dit hjerte skal slå hurtigt og hårdt
- Blodtrykket skal stige
- Der skal være arousal (ikke seksuel ophidselse) men øget fokus og opmærksomhed
- Du skal hurtigt mobilisere energidepoter fra lever og fedtvæv
Og hvad skal der til, for at det kan ske?
Der skal aktivering af sympatikus og adrenalin, som der jo er en del af stressresponsen.
I en rask person der ikke er gået ned med stress, så er det faktisk gavnligt at trigge stressresponsen med motion, da kroppen bagefter gearer ned og man samtidig får de gavnlige effekter af træningen.
Men hvis man er gået ned med et stress-kollaps, så har man jo først tilbragt en lang periode, hvor der har været alt for meget sympatikus-aktivitet og efterfølgende, så er systemet “brændt sammen”.
Det giver jo ingen mening, at man prøver at aktivere stressresponsen i den situation.
- Overaktiveringen af sympatikus har gjort skade i sig selv
- Det er slet ikke sikkert, at man kan aktivere sympatikus effektivt igen og så kan kroppen slet ikke komme op i gear til træningen
BEVÆGELSE ER NOGET HELT ANDET!
Men bevægelse er godt…især hvis det foregår udenfor i naturen.
I Japan har man forsket i “skovterapi” i ret lang tid.
Og ja, det er lige hvad det lyder som: Folk bliver sendt ud at gå i skoven (og naturen) som ren terapi.
Det er både testet på patienter med forhøjet blodtryk, immunproblemer, stress og depression.
Og det virker!
Når folk har været i skoven i 2,5 timer eller længere ad gangen, så har det en målbar gavnlig effekt:
- Blodtrykket falder
- Immunforsvaret fungerer bedre
- Humøret bliver bedre
- Stress-niveauet falder
Det burde ikke komme som nogen overraskelse, for hvis du går i et behageligt miljø, så behøver du ikke at benytte dig af sympatikus-aktivering og adrenalin, for at gøre din krop i stand til at bevæge sig.
NÆSTE WORKSHOP
Vi afholder workshoppen igen tirsdag d. 7. maj i Silkeborg.
Ses vi?
KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.
Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.
Hej Umahro.
Tak for en rigtig god blog! Jeg vil dog lige nævne, at jeg tror at grunden til, at jeres kronik i Berlingske gav så meget omtale var, at overskriften skabte forvirring.
Den blev ændret fra “Motion er en katastrofe for stress-sygemeldte”, hvilket jo er præcist og korrekt til: “Motion mod stress er katastrofalt”, der er upræcist og ukorrekt. Jeg ved at Berlingske gjorde dette og I er uden skyld.
Professor Bente Klarlund røg da også i med begge ben i artiklen http://www.b.dk/nationalt/professor-motion-er-langt-fra-katastrofalt-mod-stress og det viser, at det er lidt vigtigt at vi husker at være præcise, når vi omtaler graden af stress og graden af motion.
Med venlig hilsen
Lars Lautrup-Larsen