
Hvis du har fulgt med på bloggen og min FB side, har du måske luret, at jeg er ret interesseret i genetik.
Mine egne genprofilresultater begyndt at komme retur.
I den mindre heldige ende af skalaen, har jeg bl.a. gener der koder for:
- Supereffektiv fedtlagring
- Hurtig adipocytvækst (fedtcellerne vokser hurtigere og bliver nemmere proppet)
- Nemmere tendens til forhøjet LDL-kolesterol med små tætte LDL-partikler (små tætte LDL-partikler er dem, der nemt giver åreforkalkning)
- Hurtigt fald af HDL-kolesterol ved forkert kost og levevis
- Kun ringe kulhydrattolerance
- Øget basalinflammation (der skal mindre til før min krop reagerer med irritation, betændelsesreaktioner og “undtagelsestilstand…nok en del af forklaringen på, hvorfor jeg fik kraftig kronisk tarmbetændelse som 18-årig)
Men som sagt: “Genes load the gun, but the environment pulls the trigger”.
Så bare fordi jeg har nogle gener, der kan give problemer på ovennævnte områder, er ikke nødvendigvis med, at jeg skal have problemer eller symptomer.
Det kan jeg gøre noget ved, med kost og levevis…og det gør jeg.
Tendensen til inflammation holder jeg i skak ved at spise 1 spsk levertran dagligt, 10.000 IE D-vitamin, mindst 1 kg grøntsager, bær og frugter, lave friskpresset grøntsagsjuice hver dag, spise masser af fisk, drikke godt med grøn the, spise ingefær og gurkemeje hver dag samt tage en god håndfuld af høj-kvalitets-kosttilskud til hvert hovedmåltid. Og så spiser jeg 75 milliarder mælkesyrebakterier hver eneste dag.
Så selvom min krop godt kan gå amok med inflammation, så behøver den ikke at gøre det.
THE GOOD NEWS
Til gengæld er jeg ikke disponeret for knogleskørhed, forhøjet homocystein eller nedsat methylering.
GENBASERET SUNDHED – 2013
Det er så interessant med genprofilering, at jeg påtænker mig at starte et helt genprofil-baseret sundhedshold.
Vi starter med at alle får lavet en eller flere genprofiler, hvorefter jeg hjælper dig med at tilpasse kost, motion og livsstil alt efter dine gener.
Interesseret?
Så tilmeld dig mit specielle nyhedsbrev om genprofil-holdet 2013.
JA, JEG SKAL MED PÅ DETTE EKSTRA NYHEDSBREV
KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.
Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.