DRIK DIG I (HELSE)HEGNET!
Jeg vil gerne have, at du går på heftig druk!
Ikke i alkohol, sodavand eller saftevand, men i grøntsagsjuice med lidt frugt i.
Du skal simpelthen i gang med at pimpe dine grøntsager (altså som i at drikke dem, ikke som i at give dem ekstra bling, bling, som man gør i MTV-programmet Pimp My Ride).
Hvad er det helt grundlæggende grøntsager gør?
De bruger tiden på at opsamle energien fra solen samt vand og næringen fra jord og natur.
Hvor har mennesker det rigtig godt henne?
I solen, i nærheden af vand og ude i naturen.
Så set med lidt poetiske øjne, så er grøntsager, bær og frugter i virkeligheden blot koncentrater af solskin, vand og naturen tilsat en ordentlig omgang mineraler, vitaminer, sporstoffer, antioxidanter, fytokemikalier o.l.
Eller flydende solskin i kildevand.
Hvem kan sige nej til noget, der er så godt…
Sammen med Søren Ejlersen der er en af hovedkræfterne bag Aarstiderne, har jeg skrevet bogen Safter, der indeholder mere end 220 af vores allerbedste opskrifter på juicer, smoothies, greenies (grønne smoothies), safter, theer og infusioner.
Du skal selvfølgelig have en af opskrifterne fra bogen, nemlig grundopskriften på en juice, der altid vil smage godt.
DEN ENESTE JUICEOPSKRIFT DU NOGENSINDE BEHØVER
Det skal du bruge
- 2 stk/portioner grønne grøntsager (agurk, fennikel, broccoli, grønkål, rosenkål, squash, spinat, salat, bladselleri, persille o.l.)
- 1 stk/portion rodfrugter (rødbede, gulerod, pastinak, persillerod, sød kartoffel)
- 1 stk/portion frugt (æble, pære, et par skiver melon, vindruer o.l.)
- 1 økologisk citrusfrugt med skræl (citron, appelsin, lime, mandarin, clementin)
- masser af ingefær
Så nemt er det
- Kør alle ingredienserne gennem din saftpresser en efter en
Fif
- Prøv også at komme tomater og/eller rød peberfrugt i juicen.
- Prøv med noget peberrod eller chili
- Prøv med friske middelhavskrydderurter, såsom rosmarin
Er du blevet tørstig?
HVIS DU HAR FÅET LYST TIL AT GÅ PÅ “DRUK”, SÅ KAN DU KØBE SAFTER LIGE HER
Live-show på torsdag
Og på torsdag er Søren Ejlersen og jeg live med fortællinger om grøntsager, Aarstiderne, safter og hvilken power juicer og safter kan give dig på Trommen i Hørsholm kl. 19:00-21:00.
Og der er selvfølgelig også smagsprøver på fantastiske safter fra bogen under og efter “the one and only juice-show”.
KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.
Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.
Ingen kommentarer endnu