FUNKY "SUND" SOFT ICE

EFTERTRÆNINGSSNACK: “SUND” SOFT ICE MED PROTEIN!

20120813-103127.jpg

20120813-103708.jpg

Efter hård træning (hvilket er ca. hver gang jeg træner), skal der et hurtigt restitutionsmåltid til.

Det skal indeholde proteiner og hurtige kulhydrater, så der er næring til musklerne og glykogendepoterne kan blive genopfyldt.

Nogle gange hapser jeg mig en shake/smoothie på proteinpulver, banan, 1 stk andet frugt, honning og vand, men hvis jeg har frossen melon og frosne bananer i fryseren, så laver jeg en protein-udgave af min soft ice.

Og da jeg synes den smager så godt, sørger jeg for altid at have frosne melonstykker og bananstykker i min fryser.

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 øko banan
  • 1/4 honning-, vand- eller netmelon
  • 2 måleskeer proteinpulver uden tilsat sukker…jeg bruger selv SunWarrior risprotein med chokolade eller vaniljesmag
  • 1/2-1 dl kokosmælk eller vand
  • et lille drys vaniljepulver
  • evt. 1-2 spsk honning
  • SÅ NEMT ER DET

    1. Pil bananerne
    2. Skær melonen ud i store tern uden skræl og fjern evt. sten.
    3. Kom melon og banan i fryseposer og så i fryseren med dem. De skal fryses minimum 5-6 timer, så de er helt gennemfrosne. Lad være med at lægge dem alt for tæt i poserne.
    4. Kom frossen banan og melon i din blender sammen med proteinpulver vand eller kokosmælk og vanilje.
    5. Blend og bliv ved til du har en soft ice. Det kan godt tage noget tid og du skal måske også stoppe blendeen og røre et par gange, så den får fat i det hele. Lad være med at hælde ekstra væske i, for så bliver det en sjasket smoothie i stedet for en soft ice.

    KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

    Umahro a.k.a. Fidel Gastro

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

    Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

    Ingen kommentarer endnu

    Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

    Skriv en kommentar

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

     

    Næste indlæg

    FUNKY "SUND" SOFT ICE