HJEMMETRÆNING + PROTEIN SOFT ICE

TRÆNING PÅ FARTEN

Jeg er en hel del på farten…og så er jeg jo ikke hjemme, hvor jeg har en romaskine, pull up bar og KettleBells indenfor rækkevidde.

Men uden træning dur jeg ikke. Det er med til at holde mig frisk og skarp, med det arbejdstempo jeg har.

Træning giver mig den fysiske og mentale energi, jeg skal bruge for at udfylde min mission her i livet: At sprede så meget velsmag, sundhed, velvære og vitalitet som overhovedet muligt!

Derfor har jeg nogle tricks, så jeg altid kan træne, selvom jeg er på farten og bor på hoteller, hvor kvaliteten af fitnesscentrene er af meget svingende kvalitet.

Eller selvom jeg bor hos familie, venner eller kunder, hvor der jo sjældent lige er et træningscenter in-house.

BURPEES

Burpees er en af mine favoritøvelser. Nemme, hurtige og brutalt effektive.

En burpee er en kombination af en armbøjning og et slags englehop.

Du starter med at squatte ned, så du kan få hænderne i gulvet.

Så sparker du benene bagud, så du står i en planke, hvorfra du tager en armbøjning.

Så trækker du benene op under dig og springer frejdigt op, mens du klapper over hovedet.

Når du lander, så er det direkte ned igen til næste armbøjninger.

O.s.v., o.s.v., o.s.v.

Du kan se dem lige her, hvor jeg laver dem med “Kaptajnen”.

Så når det skal gå hurtigt, så laver jeg 10 burpees i minuttet i 10-15 minutter, så jeg får lavet 100-150 burpees på ganske kort tid.

Det er noget der virker og batter. Og der er altid plads til at lave burpees, uanset om det er på et stuegulv, et hotelværelse eller på en græsplane.

Bagefter føler man sig ret hardcore…og svedig.

IMG_8827.JPG

 

OK…MEN DE DER BURPEES ER FOR HARDCORE TIL MIG

Hvis hele burpees er for hårde, så kan du også lave halv-burpees, hvor du ikke tager armbøjningen med, men “kun” squatter ned og går i armstand, for så at trække benene op under dig og springe op, mens du klapper.

En anden mulighed er, at du laver færre end 10 burpees i minuttet. Start f.eks. med 5 hvert minut.

Eller også kan du lave 5-10 airsquats og 5-10 armbøjninger hvert minut i 10-15 minutter.

Det skal nok også give sved på panden og batte noget.

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJEMMETRÆNING + PROTEIN SOFT ICE