PIMP MY DISH • HIMMELSK TOMATSOVS FRA “KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN”
Min anden kogebog Køkkenrevolution for hele familien udkom i 2008.
Den skrev jeg med min daværende steddatter Telma (hendes mor er Thorbjörg Hafsteinsdottir der også er ret så glad for sundhed og mad og bl.a. har skrevet 10 år yngre på 10 uger og Den ultimative anti-age guide).
Bogen indeholder mine opskrifter, men med et barne-filter i form af Telma, der var med til at vælge og vrage samt udvikle helt nye opskrifter. (Telma er siden da blevet en skøn ung kvinde…OK nu begynder jeg vist at lyde af mine 37 år, der er ældgammel i følge nogle af mine yngre søstre.)
En klassiker er tomatsovsen, der er meget, meget enkel, men smager af en million.
Hemmeligheden er bare gode råvarer og tid.
Først den oprindelige opskrift.
PIMPING IT!
- Prøv at komme hasselnødder i tomatsovsen helt fra starten af. Lyder nok lidt mærkeligt, men smager forbavsende godt.
- Hvis du har lavet grøntsagsjuice, kan du komme noget af pulpen med i tomatsovsen, så du får brugt fibrene, der er tilovers.
- Hvis du har fond tilbage fra kylling eller kød lavet i en römertopf, så prøv at bruge en smule af det i tomatsovsen. Smagen bliver endnu mere intens.
- Prøv at blende ½ dl cashewnødder til “fløde” med 1 dl vand og kom det i sovsen til allersidst. Rør det helt ud i sovsen. Den kommer til at blive “fløde-tyk”, men helt uden fløde.
- Prøv at komme et stykke tang med i tomatsovsen, f.eks. kombu. Det giver en endnu dybere smag. (NB: Tangen skal ikke spises, så den skal fiskes op, når sovsen er færdig.)
YOUR TURN!
Hvad tænker du?
Har du andre geniale tricks til at forbedre tomatsovs?
Og hvis du tænker: Den bog må jeg have fingrene i, så kan du købe Køkkenrevolution for hele familien nedenfor.
KØB KØKKENREVOLUTION FOR HELE FAMILIEN
KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,Umahro a.k.a. Fidel Gastro
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.
Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.
Det gør jeg – det forløb jeg lige har gennemgået var rigtig fint, men åbenbart ikke det der skulle til for at hjælpe mig desværre.