Hummer-pizza

Det skal du bruge
  • 20 gr øko gær
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk hav-, syde- eller stensalt
  • 2 dl lunkent vand
  • 250 gr Kamut-mel (både Urtekram og Aurion har det i sortimentet)
  • 1 fl mosede tomater (ikke hakkede eller flåede)
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • kødet fra 1 stor hummer…og det skal være råt! (ja, du skal flække hovedet på en levende hummer, dele den i to og så pille kødet ud af kroppen og knække kløerne og pille kødet ud af dem)
  • god ost
  • salt
  • peber
Så nemt er det

Opløs gær, honning og salt i vandet og lad det stå i 15 minutter, så gæren vågner op til dåd.

Tilsæt kamutmel og ælt dejen grundigt. Lad så dejen hvile i 30 minutter, så den kan hæve godt og grundigt.

Forvarm i mellemtiden ovnen. Den skal stå på 250° C.

Og skær hummerkødet ud.

Rul dejen ud til 1 meget stor pizza eller to lidt mindre/tyndere. Husk at bruge masser af mel på bordet.

Top pizzaen eller pizzaerne med moset tomat, hvidløg, hummer, ost, salt og peber.

Bag dem 8-12 minutter i den 250° C varme ovn, til de er færdige.

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.