ROAD WARRIOR FOOD, TV-OPTAGELSER OG SLIP SLIKKET I VEJLE

20130421-181959.jpg

20130421-182014.jpg

I torsdags var (endnu) en dag med run på.

Først morgentræning, så 4 timers TV-optagelser med Birgitte Nymann til “Lev Livet” på TV2 EAST, derefter en 2-timers Toplederkur-session med en af mine klienter og hans kone (der nu også skal have det store tune-up) og derefter afsted til Vejle for at holde et Slip Slikket foredrag.

På sådanne dage skal maden være i orden.

Morgenmaden blev en protein soft ice på frosne jordbær, SunWarrior risproteinpulver med kakaosmag, frossen spinat, kokosmælk, en banan, byggræspulver og et skvæt levertran.

Så var det tid til TV-optagelserne.

Vi lavede en menu, der var en ren hit parade fra mine kogebøger:

  • Chokolade-rødløgs-dressing (på noget rødspidskål)
  • Tomatbagt laks
  • Cashew-broccoli-suppe
  • Soft ice på frosne jordbær, banan og kokosmælk samt lidt skyr

Desuden fik jeg glæden af at demontere en masse skodslik, så folk får ærlig viden om, hvad der gemmer sig i fredags-slikket (and it ain’t pretty).

Det fantastiske var resterne af rødspidskålen med chokolade-rødløgs-dressingen og den tomatbagte laks.

Det blev til madpakke i toget på vej til Vejle.

BON APPETIT!

P.P.S. Det sidste Slip slikket foredrag inden sommerferien er i København nu på torsdag. TILMELD DIG HER

P.S. TV-optagelserne kan du se på TV2 East d. 14. maj

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

VIL DU SMIDE DET UD ELLER SKIDE DET UD • PIZZA-DOKTOREN PÅ LSD?

20130421-181708.jpg

20130421-181718.jpg

20130421-181729.jpg

 

Forleden dag var jeg på indkøb.

Og så kiggede jeg i køledisken med færdigvarer, bare for at se, hvad der dog kunne gemme sig dernede.

Der var pizza fra Dr. Oetker. Endda en “traditionel” pizza.

Ergo må man vel forvente, at den er lavet på helt old school maner.

Når der står Dr. på en pizza (eller fødevare) for den sags skyld, så regner man jo med, at det er sundt og rene varer.

Og hvis der står “traditionale” på en pizza, så tænker man jo, at den må være lavet på det, som en “rigtig” pizza er lavet af:

  • Durumhvedemel
  • Vand
  • Salt
  • Gær
  • Tomatsovs
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • Og reel topping

Men hvis Dr. Oetkers pizza er “clean”, så må den gode doktor vist have været på heftige stoffer.

  •  Laktose
  • Aroma
  • Vegetabilsk olie (der ikke er en koldpresset og ekstra jomfruolivenolie)
  • Røgaroma (fordi skinken ikke er røget)
  • Modificeret stivelse (tænk tapetklister)
  • Guar gummi
  • Æggepulver
  • Mono- og diglycerider
  • Mono- og diglycerinestere
  • Mælkeprotein

Det er jo ikke fordi noget af dette her slår dig ihjel, men det har intet at gøre med en “traditionel” pizza.

Og flere af ingredienserne er tilsat, for at give smag og konsistens til et produkt, der ellers ville være intetsigende eller smage decideret dårligt.

Og flere af ingredienserne kan betegnes som madlim, der får nogle af de mange ingredienser til at hænge sammen.

Sidst men ikke mindst, så er en del af ingredienserne en slags fødevareaffald.

Laktose er jo overskudssukker fra produktionen af andre mejeriprodukter.

Mælkeprotein det samme.

Og mono- og diglycerider er modificeret overskudsfedt fra grise, høns eller vegetabilske kilder.

Vil du smide det ud eller skide det ud?

Personligt propper jeg ikke fødevareaffald i munden.

Hvad vil du?

Sammenlign med Irmas økologisk pizza.

Der er mere eller mindre kun gode råvarer i den og ikke så meget bullshit!

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

SUNDHEDSREVOLUTION PÅ DEN RYTMISKE HØJSKOLE

20130415-204021.jpg

20130415-204035.jpg

20130415-204141.jpg

20130415-204155.jpg

20130415-204208.jpg

20130415-204545.jpg

20130415-204611.jpg

20130415-204623.jpg

20130415-204637.jpg

I mandags gæstede jeg Den Rytmiske Højskole i Vig i forbindelse med deres sundhedsuge.

Jeg havde den store ære af, at være det motiverende og provokerende indspark om hvad sundhed egentlig er for en størrelse.

Dagen startede med et foredrag forklædt som stand-up comedy.

Så var der juice-druk i pausen og derefter en time med “kropsudfordring”, hvor vi skiftevis trænede og drak hardcore juiceshots.

Træningen bestod af 1 min af hver af følgende øvelser (med 30 sek pause mellem hver øvelse)

  • Burpees
  • Englehop
  • Trillebør
  • Lizard Crawl
  • Planke
  • Armbøjninger
  • Atomic situps
  • Englehop
  • Air squats
  • Pistol squats med partner
  • Jump squats

Og vi stoppede et par gange undervejs, for at få et shot hardcore juice.

Og så var der også bonussen:

  • Lunges around the world
  • Sideplanken med knæk

 MAD, MAD, MAD

Med sådan en morgen og formiddag, skulle der selvfølgelig også skøn mad til senere hen.

Efter frokosten gik jeg i køkkenet med køkkenpersonalet, hvor vi fremtryllede en fantastisk middag til alle 90 personer på skolen.

Menuen var:

  • Tomatbagt laks toppet med karry og tynde skiver af appelsin
  • Cream of broccoli’n’cashews
  • Salat med chokolade-rødløgs-dressing
  • Byg kogt i tomat toppet med sydede Portobellosvampe
  • Soft ice lavet på frosne jordbær, bananer, kokosmælk og skyr

Alle var glade

Jeg synes selv dagen gik fantastisk og havde en total fest med alle “de unge”.

Heldigvis var Den Rytmiske Højskole også rigtig glad for dagen:

Anbefaling af Umahro som foredragsholder, workshop holder og inspirator til ”gode grunde til god levevis”.

Umahro var på Den Rytmiske Højskole mandag d. 15 april 2013 og lave inspirationsforedrag for eleverne og kursus for køkkenet.

Umahro er en fantastisk foredragsholder, der rammer de unge med sin ungdommelige tilgang til sund levevis. Han ser på kost som kommunikation med vores krop – det vi putter i os svarer kroppen på.

Det er en inspirerende tilgang til vores forhold til kroppen og han serverede det med humor, sjove eksempler og velunderbygget baggrundsviden.

Motion er en vigtig del og Umahro lavede træning med os og serverede friskpresset grønsagsjuice undervejs, der stimulerede kroppen.

Det er en anderledes måde at få unge til at tage stilling til, hvordan de vil forholde sig til deres krop og levevis.

Umahro lavede også praktisk workshop. Han gav praktiske anvisninger på, hvordan man let kan lave sund og velsmagende mad. Den fornøjelse havde vores køkkenpersonale og vi nød alle den skønne aftensmad der kom ud af det.

En fantastisk inspirerende dag jeg vil anbefale alle at prøve.

Venlig hilsen

Søren Børsting

Forstander

Den Rytmiske Højskole

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

TOPLEDERKUREN™ • 3 MÅNEDER, 1 GENTEST, INDIVIDUEL TILPASNING OG PERFEKTE KOLESTEROLTAL!

Det er fantastisk hvor meget personlig målrettet kost og motion kan gøre. Især når dem man arbejder med, de er motiverede og har ressourcerne til at rykke både fysisk og mentalt.

En af mine klienter på en Toplederkur™ havde mildest talt “ikke-imponerende” kolesteroltal, da vi undersøgte ham sidste år.

Alle på en Toplederkur™ får lavet en LipoScan kolesterolprofil, der er noget mere omfattende og detaljeret, end hvad du får lavet hos egen læge.

Her er tallene fra slutningen af 2012.

ToplederkurCaseIndledendeKolesterolTal

ToplederkurCaseIndledendeKolesterolTalOpsummering

 

ToplederkurCaseIndledendeOXLDLKolesterolTalOpsummering

Ikke særlig godt…for at være diplomatisk.

  • Forhøjet total-kolesterol
  • Forhøjet LDL-kolesterol
  • Men meget værre forhøjede mængder små tætte atherogene LDL-partikler, som der er dem man skal være bekymret for. LDL-kolesterol siger ikke altid nok, da der er undergrupper, hvor nogle er atherogene (altså kan forårsage åreforkalkning) og andre er ikke-patogene (altså ikke umiddelbart er i stand til at indgå i åreforkalkningsprocessen)
  • Og der var også forhøjede mængder ikke-patogene LDL-partikler
  • Og forhøjet VLDL-kolesterol som der også er en risikofaktor for åreforkalkning

For at øge spot til skade, så var hans små tætte LDL-partikler af den allerværste slags, da de var iltede (tænk brankede…lidt á la branket smør).
ToplederkurCaseIndledendeOXLDLKolesterolTal

 

Mængden af iltet LDL var ikke bare lidt høj, men mere end dobbelt så høj som den maksimale øvre grænse!

HAN VAR EGENTLIG SUND…ELLER HVAD?

Hvordan kunne det se så slemt ud?

For vedkommende var ikke ryger, han motionerede regelmæssigt, han spiste ret sundt og var ikke svært overvægtig (selvom han selv mente at han godt kunne tabe et par kg).

OK, han drak nok lidt mere end 1 glas rødvin, da ham og konen delte en flaske flere gange om ugen.

Men studierne på Middelhavskost viser jo, at rødvin er godt for kolesteroltallet og kredsløbet…

GENERNE FORKLAREDE DET

Både for at få en forklaring og for at kunne optimere behandlingen, lavede vi en genanalyse, hvor de gener der har en indflydelse på LDL-kolesterol blev undersøgt.

Jeg er kommet dertil, hvor jeg altid vil undersøge genetikken, inden jeg sætter gang i en behandling af forhøjet kolesterol.

For den eneste sandhed der er om kost, ernæring og kolesteroltal samt åreforkalkning er: ONE SIZE FITS NO ONE PERFECTLY!

Standard-rådet om at spise mindre fedt og kolesterol og især at mindske mængden af mættet fedt ved helt ukritisk at erstatte det med planteolier, er ikke godt nok.

Det virker for nogle, men langt fra alle. Og faktisk virker det lige modsat for andre.

Untitled 8

Min topleder havde en variation i genet kaldet APOE, hvor han havde en kopi af variationen APOE3 og en kopi af variationen APOE4.

APOE4 er noget møg!

Den giver nemlig tendens til forhøjet total-kolesterol, forhøjet LDL-kolesterol og større mængder af små, tætte atherogene LDL-partikler. Og derudover en tendens til at LDL-kolester let bliver iltet.

Og når det kommer til responsen på kost, så dur standardrådene slet ikke, hvis man har APOE4.

For moderate mængder alkohol vil ikke øge HDL-kolesterol og sænke total- og LDL-kolesterol, hvis man har APOE4.

Effekten vil oftere være den modsatte, med øget LDL-kolesterol, lavere HDL-kolesterol og mere iltning af LDL-kolesterol.

Så farvel vin fra Middelhavskosten…altså ikke for alle, men i dette tilfælde.

FEDT, ALKOHOL OG APOE4

Fedt, alkohol og APOE4 er en kedelig kombination.

Normalt vil alkohol i små mængder hjælpe på kolesteroltallene. Men personer med APOE4 reagerer oftest anderledes. For dem giver selv små mængder alkohol:

  • Lavere HDL-kolesterol
  • Højere total-kolesterol
  • Højere LDL-kolesterol
  • Flere små tætte LDL-partikler
  • Mere iltet LDL-kolesterol

Og de skal også være ret opmærksomme på fedtet, da det har en indvirkning på kolesteroltallet og åreforkalkningsprocessen…and it ain’t what you think!

Hvad siger man normalt om fedt og kolesteroltal?

  • Meget mættet fedt giver et højt total- og LDL-kolesterol og forårsager derfor åreforkalkning
  • Monoumættet fedt er godt, for det øger mængden af HDL-kolesterol og sænker total- og LDL-kolesterol
  • Flerumættede fedtsyrer uanset typen er gode, da de sænker total- og LDL-kolesterol
  • Jo mere prædannet kolesterol du spiser, desto højere kolesteroltal

Men det holder ikke helt, hvis man har genvariationen APOE4:

  • Monoumættet fedt har i bedste fald ingen effekt; i værste fald sænker det HDL-kolesterol og øger mængden af iltet LDL-kolesterol. Så Middelhavskost med masser af olivenolie (eller masser af rapsolie i en dansk kost), er enten uvirksom eller decideret skadelig
  • Flerumættet fedt i den form vi oftest får det – billige vegetabilske olier og margariner der primært består af omega-6 fedtsyrer – er en decideret dum ide. Så snart det udgør mere end 4% af kalorier, så giver det øget LDL-kolesterol og forhøjet iltet LDL-kolesterol (desuden er det velkendt, at store mængder flerumættet fedt kan sænke HDL-kolesteroltallet med mindre det kun er omega-3 fedtsyrer).
  • Omega-3 fedtsyrer er ret vigtige, da de kan være med til at holde HDL-kolesterolet stabilt, sænker LDL-kolesterol og mængden af iltet LDL-kolesterol
  • Mættet fedt er et tveægget sværd. Det kan øge mængden af alle typer kolesterol (total-kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol). Øgningerne i LDL- og total-kolesterol er måske ikke så heldige. Til gengæld, så kan det have en indirekte beskyttende effekt på små tætte LDL-partikler. Et af problemerne med små tætte LDL-partikler er, at de let ilter, da de er dårligere “beskyttede”. Mættet fedt er mere stabilt end flerumættede omega-6 rige vegetabilske olier og monoumættet fedt. Derfor kan mættet fedt gøre at små tætte LDL-partikler ikke ilter i så høj grad.
  • Desuden skal der godt styr på blodsukkeret. “Blodsukkeroverbelastning” giver også tit “grimme” kolesteroltal hos personer med APOE4

“KUREN”

På trods af ikke særligt pæne kolesteroltal og APOE4, så fik vi alt under kontrol på 3 måneder.

Hvad gjorde vi så?

  • Rødvinen blev reduceret til et par virkelig vigtige glas i løbet af en måned
  • Løbetræning hver 2. dag og tysk volumentræning med sæt á 10 armbøjninger + 10 lunges + 10 mavebøjninger + 10 air squats + 10 rygbøjninger de andre dage
  • En stor portion grøntsagsjuice hver eneste dag
  • Masser af grøntsager til alle måltider med fokus på de lav-glykemiske af dem, kun 2 portioner/stk frugt eller bær dagligt
  • Tilskud af levertran som en kilde til omega-3 fedtsyrer og derudover en fedtfattig kost…uden at være pedantisk eller gå glip af smag. Primært opnået ved at skære ned på mængden af tilsat fedt i kosten, men stadigvæk at inkludere lidt nødder og en smule dressing/dip til hvert måltid
  • Farvel til alle raffinerede kulhydrater og en markant reduktion i ellers “gode” fuldkornsprodukter, for at sænke blodsukkerbelastningen markant
  • Kosttilskud der dækkede de næringsstofmangler vi havde målt på urin- og blodprøver, bl.a. en kraftig multivitamin/mineral, ekstra selen, ekstra zink, ekstra magnesium, ekstra D-vitamin, mælkesyrebakterier, L-glutathion, aminosyrer han manglede og L-carnitin
  • Høje doser af vitamin B3 der kan hjælpe på kolesteroltallene. (NB: Der skal måles leverenzymer og blodsukkeret skal checkes, da nogle får forhøjede levertal og en ændret omsætning af kulhydrater når man giver høje nok doser vitamin B3 til at det kan påvirke kolesteroltallet. Derfor er det ikke et produkt for alle og skal kun bruges under supervision og løbende test af leverenzymer og blodsukker.)
  • Mere søvn tidligere på natten.
  • Mindre kaffe og mere vand samt grøn the

PERFEKTE KOLESTEROLTAL

OptimaleKolesterolTalForår2013

 

Efter 3 måneders kost-, ernæring- og livsstilsintervention var alle kolesteroltallene helt normale…og så havde han smidt 5 kg fedt uden overhovedet at kæmpe for det.

OptimaleKolesterolTalForår2013OpsummeringOg iltet LDL-kolesterol var faldet. Før lå det ca. på det dobbelte af den øvre grænse, men nu er det lige før det er lavere end den bundgrænse, man opererer med.

Total success og en ære at få lov til at være med til.

TOPLEDERKUREN™

I tidsrummet mellem jeg begyndte at skrive denne blogpost for 3 dage siden og nu, har yderligere 2 high performers booket Toplederkuren™.

Hvornår skal jeg have æren af at hjælpe dig til at få meget, meget mere energi og optimere dit helbred både nu og på lang sigt?

HØR MERE OM TOPLEDERKUREN™

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

MOTION OG STRESS

I januar skrev Majken Matzau og jeg kronikken “Motion er en katastrofe for stress-sygemeldte” i Berlingske Tidende.

LÆS KRONIKKEN HER

Det gav ellers noget omtale.

Motion er godt for stort set alt, både forebyggende og som behandling.

Men undtagelsen er stress-kollaps. Altså når man har været under stress i så lang tid, at krop og sind kollapser.

D. 21. marts afholdt vi så vores første workshop om emnet kaldet “Optimer motion og stress”.

20130404-191504.jpg

Workshoppen var en success…og vi lærte også selv noget undervejs.

En af deltagerne pointerede, at man skal differentiere mellem bevægelse og motion.

Bevægelse vil altid være godt, også ved stress-kollaps, hvorimod struktureret motion hurtigt bliver for meget at overskue og for hårdt rent fysiologisk.

Det harmonerer også meget godt med vores budskab, om at man skal vente med motionen, når der altså er tale om et stress-kollaps.

HVAD ER PROBLEMET MED HÅRD TRÆNING VED STRESS-KOLLAPS?

For at få din krop op i tempo til hård træning, hvad skal der så ske?

  • Dit hjerte skal slå hurtigt og hårdt
  • Blodtrykket skal stige
  • Der skal være arousal (ikke seksuel ophidselse) men øget fokus og opmærksomhed
  • Du skal hurtigt mobilisere energidepoter fra lever og fedtvæv

Og hvad skal der til, for at det kan ske?

Der skal aktivering af sympatikus og adrenalin, som der jo er en del af stressresponsen.

I en rask person der ikke er gået ned med stress, så er det faktisk gavnligt at trigge stressresponsen med motion, da kroppen bagefter gearer ned og man samtidig får de gavnlige effekter af træningen.

Men hvis man er gået ned med et stress-kollaps, så har man jo først tilbragt en lang periode, hvor der har været alt for meget sympatikus-aktivitet og efterfølgende, så er systemet “brændt sammen”.

Det giver jo ingen mening, at man prøver at aktivere stressresponsen i den situation.

  1. Overaktiveringen af sympatikus har gjort skade i sig selv
  2. Det er slet ikke sikkert, at man kan aktivere sympatikus effektivt igen og så kan kroppen slet ikke komme op i gear til træningen

BEVÆGELSE ER NOGET HELT ANDET!

Men bevægelse er godt…især hvis det foregår udenfor i naturen.

I Japan har man forsket i “skovterapi” i ret lang tid.

Og ja, det er lige hvad det lyder som: Folk bliver sendt ud at gå i skoven (og naturen) som ren terapi.

Det er både testet på patienter med forhøjet blodtryk, immunproblemer, stress og depression.

Og det virker!

Når folk har været i skoven i 2,5 timer eller længere ad gangen, så har det en målbar gavnlig effekt:

  • Blodtrykket falder
  • Immunforsvaret fungerer bedre
  • Humøret bliver bedre
  • Stress-niveauet falder

Det burde ikke komme som nogen overraskelse, for hvis du går i et behageligt miljø, så behøver du ikke at benytte dig af sympatikus-aktivering og adrenalin, for at gøre din krop i stand til at bevæge sig.

NÆSTE WORKSHOP

Vi afholder workshoppen igen tirsdag d. 7. maj i Silkeborg.

Ses vi?

TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER

KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

Umahro a.k.a. Fidel Gastro

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.