BODYSCHOOL • OMMØBLER DIN KROP PÅ 12 UGER I METROXPRESS • UGE 5 • CASHEWNØDDER ER FOR BLÆREDE

Cashewnødder er for blærede (og ja, jeg kommer fra Århus).

De har nogle uovertrufne egenskaber i maden, som du ikke vil være foruden, når først du har oplevet dem.

  • De smager sødt (ja, sødt)
  • De bliver helt cremede som fløde eller mayonnaise når du blender dem godt og grundigt med noget væde
  • De får den mest fantastiske konsistens i lynstegte retter

    En af mine absolutte favoritter med cashewnødder er broccolisuppe blendet med cashewnødder.

    Den smager simpelthen som om der er et 1-til-1 forhold mellem broccoli og fløde, men i virkeligheden er der masser af broccoli og nogle cashewnødder i den.

    Bring 3/4 L vand i kog med 1-2 tsk grøntsagsboullion (f.eks. Herbamare), 1 fed hvidløg, 10 gr frisk ingefær, et skvæt fishsauce og 1/4 fintrevet muskatnød…og selvfølgelig det vigtigste: 50 gr usaltede cashewnødder!

    Lad det koge i 5 minutter og tilsæt så 300-400 gr broccoli skåret i grove stykker.

    Lad broccolien koge med i 3-4 minutter, til den lige er mør. Den må ikke begynde at blive grå eller lugte kraftigt, så har den fået for meget.

    Blend broccoli og suppevand grundigt.

    Top med rejer og drys med salt og peber efter behov. Enjoy.

    P.S. Du kan sagtens nyde suppen uden rejer.
    P.P.S. Og du skal selvfølgelig bruge de usaltede cashewnøder. Ellers kommer maden til at smage af chips.

    LÆS HVORDAN DET GÅR MED VORES 4 DELTAGERE PÅ KROPSTRANSFORMATIONSFORLØBET I METROXPRESS. VI ER NU NÅET TIL UGE 5

    FÅ OGSÅ JACOBS OG ANNAS TRÆNINGS- OG MOTIVATIONSTRICKS VI BRUGER I FORLØBET, VED AT TILMELDE DIG DERES NYHEDSBREVE.

    TILMELD DIG ANNAS NYHEDSBREV HER

    TILMELD DIG JACOBS NYHEDSBREV HER

    KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

    Umahro a.k.a. Fidel Gastro

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

    Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

  • OMMØBLER DIN KROP PÅ 12 UGER I METROXPRESS • UGE 4 • MADEN TALER TIL DIN KROP

    Hold nu op med kun at tænke på mad som værende blot kalorier, næringsstoffer (vitaminer, mineraler, sporstoffer, proteiner, fedtsyrer, fibre, antioxidanter, fytokemikalier) og evt. tilsætningsstoffer.

    Mad er noget mere: Mad er bogstavelig talt information. Så den mad du spiser og det du drikker, det er en dialog (eller at skænderi) du har med din krop.

    Så det store spørgsmål er, hvad siger du egentlig til din krop, med den mad du spiser og det du drikker?

    Du får svar på tiltale på godt og ondt, alt efter, hvad du “siger” via maden.

    Skodmad svarer til at sige “Fuck dig”.

    Og din krops svar vil være sygdom, accellereret aldring, energi mangel, gusten grå ansigtskulør, fedt hvor du ikke ønsker det og mindre vitalitet.

    Hvis du til gengæld får masser af grøntsager og lignende “reel” mad, så er resultatet noget helt andet.

    Skipper Skræk havde fat i noget af de rigtige med al spinaten…

    LÆS HVORDAN DET GÅR MED VORES 4 DELTAGERE PÅ KROPSTRANSFORMATIONSFORLØBET I METROXPRESS. VI ER NU NÅET TIL UGE 4

    FÅ OGSÅ JACOBS OG ANNAS TRÆNINGS- OG MOTIVATIONSTRICKS VI BRUGER I FORLØBET, VED AT TILMELDE DIG DERES NYHEDSBREVE.

    TILMELD DIG ANNAS NYHEDSBREV HER

    TILMELD DIG JACOBS NYHEDSBREV HER

    KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

    Umahro a.k.a. Fidel Gastro

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

    Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

    OMMØBLER DIN KROP PÅ 12 UGER I METROXPRESS • UGE 3 • FÅ STYR PÅ DIT BLODSUKKER INDEN NATTESØVNEN

    Hvis du gerne vil sove godt og have noget ud af din søvn, så skal du have styr på dit blodsukker, inden du skal sove.

    Blodsukkeret skal gerne være helt stabilt i løbet af natten.

    Hvis blodsukkeret svinger op og ned, mens du sover, sker der al mulig “ravage” på din søvn.

  • Produktionen af væksthormon der gerne skal finde sted mens du sover, kan blive forstyrret. Så har søvnen ikke den samme helende, styrkende, slankende og muskelopbyggende virkning
  • Hver gang blodsukkeret falder risikerer du, at din hjerne begynder at danne stresshormonet cortisol, som der selvfølgelig forstyrrer søvnen
  • Du vågner og er sulten

    Så hvis du har behov for en snack eller et lille måltid, inden du skal sove, så er det en god ide, at det virkelig stabiliserer dit blodsukker, f.eks. en lille håndfuld valnødder og 1 dl friske bær (blåbær, jordbær, hindbær, brombær eller solbær).

    Det er til gengæld en ret dårlig ide, at få en masse hurtige kulhydrater, der får blodsukkeret til at stige, for så at falde igen inden længe.

    Så selvom kagestykket lokker inden sengetid, så lad være…de fleste af gangene lysten melder sig!

    LÆS HVORDAN DET GÅR MED VORES 4 DELTAGERE PÅ KROPSTRANSFORMATIONSFORLØBET I METROXPRESS. VI ER NU NÅET TIL UGE 3

    KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

    Umahro a.k.a. Fidel Gastro

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

    Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

  • PLATANGÅRDENS 40-ÅRS JUBILÆUM

    Platangården i Vordingborg havde 40-års jubilæum.

    Jeg fik den store ære, at få lov til at stå for maden og holde et kort foredrag for alle gæsterne.

    Menuen, der skulle være hjernemad der også var et smagsmæssigt eventyr, endte med:

  • Tomatbagt laks med karry
  • Hjertesalat med chokoladerødløgsdressing
  • Spidskål i “mormordressing” lavet på mandler, dadler, citroner, vanilje og eddike
  • Langtidshævet speltbrød
  • Persille pesto med citron
  • Soft ice lavet af jordbær, bananer, dadler, skyr og vanilje
  • Lakridsrodsvand
  • Timianvand

    Steffen Brandt var på om eftermiddagen. Selvom jeg aldrig har været den store TV2 fan, så var jeg flad af grin. Han har en fantastisk humor, så mellem sangene, leverede han en ordstrøm, som han selv måtte stoppe og grine af fra tid til anden.

    PS. Platangården er et værested for unge der er psykisk sårbare. Et af mine hjertebørn er mad til hjernen, da maden bogstavelig talt stiger dig til hovedet. Så derfor var det ingen tvivl fra min side, om at jeg gerne ville stille op, selvom jeg var kommet hjem fra udlandet dagen før og kun kunne nå 5 timers søvn inden.

    KH, bon appétit og velbekomme på forhånd,

    Umahro a.k.a. Fidel Gastro

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få endnu flere opskrifter, mere viden og mere inspiration til sundhed samt gode tilbud på mine bøger, kurser, workshops, foredrag og uddannelser.

    Og se (endnu) flere madlavningsvideoer og videoer om sundhed og vitalitet på min YouTube kanal.

  • BLÅBÆR I KOKOSMÆLK OG MATCHA

    Nu er det ved at være tid til alle sommerens bær.

    De skal nydes.

    Hvis du nu heller ikke får det helt fantastisk i maven med komælk, så kom kokosmælk på i stedet for. Eller kokosmælk:vand 50:50.

    Her er en gang økologiske blåbær med kokosmælk, matcha (der er fintmalet grøn the) og vaniljepulver.

    PS. Matcha kan du fra Sing Te Hus

    PPS. Hvis du gerne vil have noget ekstra sødt til dine bær, men det ikke lige går så godt med dig og raffineret sukker, så kan du enten bruge erytrithol eller xylitol.